Flemming Christensen

Ganske kort

Flemming Christensen er født i 1963 og har siden 1986 været selvstændig. Han er stifter og ejer af THINK ABOUT IT, og er dedikeret til at skabe en succesfuld virksomhed, der er drevet af passion og det meningsfulde liv. En slags blanding af på den ene side den vestlige verdens skabertrang og ønske om at være veldokumenteret og præcis med på den anden side den østlige verdens filosofiske tilgang til at skabe et liv i balance med mennesker og ting omkring os.

I Enneagramsprog relaterer Flemming til type 5

Passioner/Overbevisninger

Jeg er overbevist om, at det er muligt at drive en succesfuld virksomhed på passionen og håndværket. Succesfuld betyder for mig, at virksomheden vokser og udvikler sig, samtidig med at den skaber et økonomisk overskud til dens ejere. Passionen og håndværk betyder for mig, det som giver en meningsfuld hverdag for den enkelte. Jeg er sikker på, at når du finder din passion og lever den ud til fulde, så vil du også være så attraktiv på arbejdsmarkedet, at du kan leve af din passion.

Jeg er passioneret for at arbejde med at finde og udleve retningen i livet. Jeg er selv godt på vej med at udleve min passion, og jeg står hver morgen op til glæden over at arbejde med det jeg gør. At finde og udleve sin passion er ikke noget, der sker på fx 4 uger. Det er en livslang proces, der aldrig ender. Det er en holdning til at være konstant undersøgende på, hvad der egentlig skaber mening med tilværelsen og hvordan man som menneske kan skabe noget værdifuldt. Jeg ved ikke, hvordan man vurderer om noget er værdifuldt, det må være op til den enkelte, men jeg ved at mennesket er et skabende væsen, der næres ved at bruge sine menneskelige potentialer fuldt ud.

Sagt om

“Flemming brænder for sit arbejde og jeg tror egentlig ikke, at han skelner mellem arbejdsliv og privatliv. Flemming er en af dem, der lever af sin hobby.”

“Jeg oplever at Flemming har udviklet sig en del over de seneste par år, og det virker som om han er blevet mere tro overfor sine drømme. Jeg ser at han nu har modet til at udleve det han tror på. Og det er bestemt til gavn for alle dem, der oplever ham undervise.”

“Flemming er intens, seriøs og lunefuld. Det tager lidt tid inden man finder ud af, at hans hjerte er enormt og hans engagement i det enkelte menneske er hans livspassion. Jeg er vild med hans finurlige humor og vid.”

“Jeg har brugt Flemming i forbindelse med udviklingen af vores lederteam, og på mange måder kan det tilskrives Flemming målrette indsats, at vi idag er et af de bedst performende teams i virksomheden.”

“Jeg har altid haft drømme – men har aldrig bevidst arbejdet med dem som med en virksomheds mål. Flemming har lært mig at operationalisere dem – så det i min kommunikation med kolleger, medarbejdere og chefer ret tydeligt fremgår, hvad jeg står for, og hvor jeg er på vej hen. Jeg føler, jeg er blevet nemmere at følge – hvis man er med på min drøm. Og for de, der ikke er – ja, så er der et grundlag for dem at tage stilling ud fra. Kort sagt, tror jeg, jeg er blevet mere tydelig. Også for mig selv. Mindst en gang om dagen stiller jeg mig selv følgende spørgsmål: “det jeg er i færd med nu – bringer det mig tættere på min drøm?” Det kan jeg helt klart svare på nu.”

“Flemming har en excellent evne til at læse vores team og belyse de forhold, som vi går og slås med i teamet på en måde, så vi kan komme videre. Jeg har flere gange fortalt Flemming, at han er den direkte årsag til, at jeg har en succesfuldt lederteam i dag. Han er nok en af de konsulenter i Danmark, der bedst balancerer det praktiske med det menneskelige.”

“Dyb, indsigtsfuld og finurlig. Samtidig med at han er praktisk og omsorgsfuld. Selvom han går ind til kernen af problemet og holder fast til problemet er løst, så sker det altid på en konstruktiv og hjertelig måde.”

“Flemming har forstået noget om mennesker og ledelse, som de færreste har med sig. Jeg ved at han har lært en masse i livets skole, og jeg tror at det er denne praktiske tilgang til tingene, som er så nyttig for mig. Jeg er sikker på, at hans succes afspejler hans praktiske, håndfaste og anerkendende tilgang til livet.”

Bøger

Flemming har skrevet 13 bøger, hvor de seneste handler om personlig udvikling, ledelse og teamarbejde:

  • Keep the spirit
  • Succesfuld ledelse
  • Væk din drøm
  • Enneagrambogen
  • Coachingbogen
  • Livslederens ordbog
  • 324 – Det tager kun 324 dage at ændre livsstil

 

Blog

Flemming skriver om Livledelse, ledelse og teamarbejde på sin blog www.flemmingsblog.com

Vendepunkter

Jeg tror, at min største vendepunkt i mit liv, var dengang mine forældre brød med deres sociale arv og besluttede at min far skulle læse til ingeniør. Planen havde ellers været, at min far skulle være typograf, og blev derfor smidt ud hjemmefra, da han annoncerede at han ville læse videre. Mine bedsteforældre var hårdtarbejdende arbejdsfolk fra det dengang mørke Nørrebro, og det at tage en uddannelse betød dengang et brud på den klasse man burde være loyal overfor samt en manglende indtjening til familien.

Jeg er sikker på, at ønsket om at skabe mit eget liv (i dag kalder jeg det for en Livsleder) delvis skyldes mine forældres tro på sig selv og ønsket om at sende deres børn godt på vej i livet. Mine forældre brød igen den sociale arv for mig, da de sendte os unger på privatskole, noget der var ganske uhørt i min familie dengang.

Her efter har jeg nok selv været ansvarlig for vendepunkterne i mit liv, og jeg har i dag skabt mig en meningsfuld tilværelse, hvor jeg kan gøre det, som fortsat skaber vendepunkter i mit liv, nemlig at lære, integrere, designe og videregive.

 

Tilbage til ‘Hvem er vi?’