Club Excellence in Life – aftener
Deltag i klubaftenerne og få mulighed for at vedligeholde og videreudvikle din viden inden for Enneagrammet, lederskab og medarbejderudvikling.
Excellence in Life, Indsigt og praktik giver mening og Det Excellente Team er blot nogle af de emner, som du bliver trænet i. Du får lejlighed til at blive løbende opdateret med viden om Enneagrammet, samt få referater om de aktiviteter som for eksempel IEA (International Enneagram Association) og THINK ABOUT IT har sat i gang. Samtidig får du lejlighed til at gense dine medkursister og møde nye Enneagram-entusiaster.
I 2012 har vi følgende aftener planlagt:
Indsigt og praktik giver mening, 10. januar 2012 (ER AFHOLDT)
Hver uge udkommer der 12.000 bøger om personlig udvikling på verdensplan. Men indsigt i sig selv skaber ikke positive forandringer – det er den praktiske anvendelse og din daglige integration af selvindsigten, som skaber de resultater og det liv, som du ønsker. Deltag på denne aften og få en grundlæggende forståelse bag begrebet ”praksis” og hvad det vil sige, at have sin egen praksis. Du får et konkret ordforråd for typernes potentialer samt konkrete praktiske værktøjer til de enkelte typer.
Enneagrammets Anatomi (ved gæsteforedragsholder Anders Lund Petersen), 7. februar 2012 (ER AFHOLDT)
Allerede før du fødes er dit skelet, din muskulatur og dine organer i gang med at blive modnet og udviklet, og hvert stadie i din opvækst sætter sine unikke præg på din krop og dermed på din personlighed. Deltag på denne aften og få indsigt i, hvordan udviklingen af din personlighed kan kobles sammen med udviklingen af din fysiske krop. Og få indsigter til, hvordan du gennem Enneagrammet kan styrke din fysik, og hvordan du gennem din fysik kan styrke din selvindsigt.
Typernes Visdom – Kropperne har ordet, 7. marts 2012
Vi har videreudviklet konceptet med paneler, således at vi nu i højere grad vil fokusere på typernes praktiske erfaringer med at integrere læringen fra kurser og uddannelse i det virkelige liv. Dialogen vil i udpræget grad handle om det hele menneske, således at vi oplever de enkelte typer udenom de teoretiske karikaturer. Oplev samtidig, hvorledes ens typer er forskellige. Som deltager vil du få et langt mere nuanceret ordforråd og indblik i de forskellige måder at relatere sig til de individuelle typer på. Denne aften har fokus på kropstyperne 8, 9 og 1.
Det Excellente Team, 11. april 2012
Når mennesker samles for at løse en opgave sammen, starter de som udgangspunkt med at være en gruppe. Efterhånden som gruppens medlemmer indbyrdes styrker tilliden, samhørigheden og deres fælles bidrag, overgår de fra gruppe til team. Evnen til at samarbejde som team udvikles over tid, og alle i gruppen bør lære dét håndværk, at være en god team-player. Deltag på denne aften og hør hvordan Enneagrammet kan styrke din evne til at integrere mangfoldigheds-princippet, hvor det ikke nødvendigvis – som Darwin udtrykte det – er individets evne til at forandre sig, der er lig med individets overlevelse, men derimod dit teamets evne til at arbejde sammen.
De 6 instinkter, 9. maj 2012
Når du deltager på Enneagram Basic uddannelsen, vil du lære om de 3 instinkter – overlever, social og sexual. Du vil samtidig lære, at de findes i 3 grader, nemlig som det primære, det sekundære og det blinde instinkt. Man taler om, at de 3 instinkter kan stables på 6 forskellige måder, hvilket betyder, at der er stor forskel på at være primær på overleve med enten blind på social eller blind på sexual. Deltag på denne aften og styrk din viden om instinkterne, og få praktiske råd til, hvorledes indsigt i dit instinkt og din type kan bruges til at øge din selvindsigt, og dermed din adgang til Excellence in Life.
Typernes Visdom – Hjerterne har ordet, 6. juni 2012
Vi har videreudviklet konceptet med paneler, således at vi nu i højere grad vil fokusere på typernes praktiske erfaringer med at integrere læringen fra kurser og uddannelse i det virkelige liv. Dialogen vil i udpræget grad handle om det hele menneske, således at vi oplever de enkelte typer udenom de teoretiske karikaturer. Oplev samtidig, hvorledes ens typer er forskellige. Som deltager vil du få et langt mere nuanceret ordforråd og indblik i de forskellige måder at relatere sig til de individuelle typer på. Denne aften har fokus på hjertetyperne 2, 3 og 4.
Spiral Dynamics (ved gæsteforedragsholder Karsten Kock), 11. september 2012
Spiral Dynamics er en model, der beskriver 8 forskellige værdisystemer som individer, teams, organisationer og lande kan befinde sig i. De enkelte værdisystemer har indbyggede potentialer og konflikter, og som værktøj anvendes Spiral Dynamics blandt andet til værdibaseret ledelse samt til kulturforandrings-processer. Deltag på denne aften og oplev hvordan Spiral Dynamics sammen med Enneagrammet giver dig et præcisions-værktøj til at udvikle individer, teams og organisationer.
Den Excellente Leder, 10. oktber 2012
En af opgaverne for den Excellente Leder er at udvikle nye ledere – ikke nødvendigvis professionelle ledere, men Livsledere! Dette stiller især krav til lederens Self Mastery, Social Competence og Leadership Presense, som i al sin enkelthed handler om at være et inspirerende og velafbalanceret menneske, der formår at få andre mennesker til at udvikle potentialer, de ikke troede var mulige. Kom og hør hvorledes de 9 lederstile hver især har unikke menneskelige potentialer, der på hver deres måde kan støtte lederen mod til det Excellente Lederskab.
Typernes Visdom – Hovederne har ordet, 6. november 2012
Vi har videreudviklet konceptet med paneler, således at vi nu i højere grad vil fokusere på typernes praktiske erfaringer med at integrere læringen fra kurser og uddannelse i det virkelige liv. Dialogen vil i udpræget grad handle om det hele menneske, således at vi oplever de enkelte typer udenom de teoretiske karikaturer. Oplev samtidig, hvorledes ens typer er forskellige. Som deltager vil du få et langt mere nuanceret ordforråd og indblik i de forskellige måder at relatere sig til de individuelle typer på. Denne aften har fokus på hovedtyperne 5, 6 og 7.
Kend din sociale intelligens-kvotient, 12. december 2012
Mennesket er ankommet på det sted i evolutionen, hvor resultater og et meningsfuldt liv skabes i samspil med andre mennesker. Graden af din sociale intelligens er fundamental i forhold til at skabe et succesfuldt og meningsfuldt liv. Enneagrammet er et unikt værktøj til at forstå, hvordan man påvirker sine omgivelser, og til at få et større indblik i andre menneskers motiver bag deres adfærd. Dette bidrager til, at man har bedre kort på hånden, når man sammen med andre skal navigere i en tilværelse med øget kompleksitet og øget pres. Deltag på denne aften, hvis du vil have styrket din indsigt i begrebet social intelligens, få værktøjer til de enkelte typer til at arbejde med social intelligens, samt opnå en øget forståelse for typernes indbyrdes samspil.
Varighed
3 timer, kl. 18.00-21.00
Hvis du kender nogen, som endnu ikke har viden om Enneagrammet, og som ønsker at få en introduktion, så afholder vi løbende Minikurser i Enneagrammet. Du kan læse mere om disse Minikurser her. Vi er altid interesserede i, at høre om forslag og ideer til nye emner til vores Enneagram-aftener. Send gerne en e-mail til info@thinkaboutit.dk, hvis du har et forslag.
Kommentarer







2500 Valby