Nåeh… Derfor!
Et foredrag der giver indsigt i baggrunden for egen og andres adfærd!
Dette foredrag giver en række forklaringer på, hvorfor vi opfører os, som vi gør. Emnerne på kurset tager udgangspunkt i de essentielle værdier og overbevisninger, som er styrende for vores tanker, kommunikationsform og adfærd. Summen af vores værdier og overbevisninger forklarer de bagvedliggende motiver for vores handlinger, og de fleste kursister har en oplevelse af “Nåeh…. det var derfor, at han eller hun eller jeg selv reagerede, som jeg gjorde i en bestemt situation”. Indsigt i egne og andres motiver giver større accept, forståelse og kan bidrage til at forbedre kommunikationen, arbejdsklimaet, effektivitet og i sidste ende glæden ved at gå på arbejde.
Målgruppe
Foredraget henvender sig til mennesker, som ønsket en øget indsigt i, hvordan man motiverer sig selv og andre samt, hvordan man anvender sine talenter mest optimalt.
Talenter, kommunikation og motivation
Deltagerne bliver præsenteret for en række modeller og værktøjer, som giver øget indsigt i egne færdigheder og strategier inden for kommunikation og opgaveløsning. Deltagerne vil modtage inspiration til at få indsigt i egne færdigheder og deltagerne opnår også en større forståelse for og accept af andres færdigheder og strategier:
-
Hvad er jeg specielt god til?
-
Hvad er baggrunden for mine specielle færdigheder?
-
Hvad motiveres jeg mest af, og hvorfor motiveres jeg?
-
Hvilken indflydelse har min adfærd og kommunikation på mine omgivelser?
-
Hvad kunne mine “blinde” færdigheder eventuelt være?
-
Hvad kunne jeg gøre, hvis jeg skal motivere andre – der er anderledes end mig?
Form
Foredraget varer 3 timer, og formen er engagerende, interaktiv, nærværende, humørfyldt, motiverende og med tid til, at alle har en personlig oplevelse. Foredraget belyser typernes motivationsfaktorer ved hjælpe af anekdoter fra det virkelige liv, illustrationer og billeder samt et meget stort personligt engagement af foredragsholderen.
Kommentarer






2500 Valby